Råstofplan 2024 er aktuelt til behandling i Region Nordjylland. Også denne revision af råstofplanen har affødt en række høringssvar – ja vel langt hen ad vejen indsigelser fra borgere og grønne organisationer, der bekymrer sig – fordi der ikke er udsigt til at hensyn til mennesker, natur, miljø og drikkevand og klima skal have nogen plads – heller ikke denne gang.
Flere har i høringen af kommende råstofplan efterlyst – handlinger – handleplaner til hvordan behovet for jomfruelige råstoffer kan reduceres – hvordan kan der i råstofplanlægningen sikres et økologisk råderum.
Et økologisk råderum som Miljø- og Energiministeriet tilbage i 90’erne definerede som ”den mængde naturressourcer, der kan bruges pr. år, uden at vi forhindrer fremtidige generationer i at få adgang til den samme mængde og kvalitet”.
Nu ser Region Nordjylland gerne sig selv som en region, der har en bæredygtig råstofindvinding. Udkast til råstofplan 2024 er da også fyldt med grønne buzzwords – uden at det afspejler sig i den konkrete planlægning.
Men den ”bæredygtige” råstofindvinding vil dog også denne gang få det nemme fokus – at der skal være et pænt drys af råstofgrave udover Nordjylland, så der sparres på transporten – både i pris og på CO2. At borgere og drikkevand generes – må der leves med.
Ikke at transportens miljøomkostninger konkret betyder, at der siges nej til gravetilladelser hvis der ønskes tilladelse til indvinding med henblik på at råstofferne skal transporteres fra Nordjylland til Sønderjylland – uden øje for at de samme råstoffer måske kunne hentes tættere på. Slet ikke.
Når råstofplanen er vedtaget, er det entydige fokus på, hvordan der hurtigst muligt kan hentes flest mulige råstoffer op af jorden – uden tanke på, om fremtidige generationer også kunne få brug for sten, grus, ler, sand, kridt.
Det er jo en forretning kan vi nok forstår – som vi politikere ikke skal blande os i. Får vi at vide.
Men selvfølgelig skal der være politisk indblanding i om også fremtidige generationer skal have mulighed for også at have adgang til sparsomme ressourcer, som ikke er fornybare.
Der er brug for at vi tager det svære fokus – hvordan får vi behovet for jomfruelige råstoffer ned – så der også er råstoffer til kommende generationer til fx den absolut nødvendige cement og beton.
Der er behov for at tænke nyt og om igen.
Der er behov for udbudskrav om bæredygtige materialer – fornybare materialer, og behov for at brugen af jomfruelige råstoffer nedbringes dramatisk – der skal skrues op for genanvendelse og substitution.
Der er brug for at vi sammen med kommunerne og bygge-anlægsbranchen, virksomheder og borgere bygger og anlægger anderledes og bruger mere bæredygtige materialer, genanvender, renoverer og bygger med laaaang levetid – altså betydelig mere bæredygtigt end vi gør i dag.
Kan vi i Region Nordjylland gå i gang – ja – vi kan lade være med at vedtage råstofplaner som lægger endnu flere områder ud til graveområder – til skade for mennesker, miljø, grundvand og som ikke levner mange råstoffer til fremtidens generationer.
Vi kunne tage vores opgave alvorligt – ved at planlægge og udvikle også råstofområdet – bæredygtigt, genanvendeligt og ved substitution, så vi forholder os til hvilke klimamål der skal nås også med råstofplanen, at vi forholder os samlet til verden, så der rent faktisk er en verden til fremtidige generationer.
Det fordrer kun politisk vilje
Susanne Flydtkjær
Regionsrådsmedlem
Vestre Fjordvej 34, 3. tv
9000 Aalborg
Tlf.: +4526853497
Tidligere indlæg om råstoffer på vores hjemmeside
Problemet er at alle råstoftyperne er såkaldt jomfruelige – man kan kun hente dem op én gang. De bliver jo ikke dannet igen. Der er betydelige co2-klima problemer ved at indvinde dem, transportere dem og bruge dem. Det er det der er problemet
Teknologisk Institut m.fl:
Mangler vi råstoffer til fremtidens byggematerialer?
Hvor meget sand, grus og ler har vi brug for, når vi bygger vores bygninger? Og hvor skal vi få det fra? Er det virkelig så svært at indvinde sand og grus, når vi bor i et land, der er bygget af lige netop dette? Og skal vi ikke blive bedre til at genanvende vores byggeaffald? Ny publikation stiller skarpt på de mange nuancer til disse spørgsmål, for der findes ikke et enkelt svar.
Teknologisk Institut har netop lanceret en publikation om fremtidens byggematerialer. Publikationen er støttet af Grundejernes Investeringsfond, GI, og diskuterer den udfordring, som bygge- og anlægsbranchen kender ganske godt – hvad sker der, når vi løber tør for jomfruelige ressourcer som sand, grus og ler – og hvornår gør vi egentlig det?
Fakta ind i råstofdebatten
En af forfatterne til publikationen er Katrine Hauge Smith, som til daglig arbejder med bl.a. cirkulær økonomi på Teknologisk Institut. Et af de emner som publikationen også behandler, er netop byggeaffald, bl.a. som en løsning og en erstatning af jomfruelige ressourcer.
– I publikationen stiller vi skarpt på de mange nuancer, der er i forhold til råstoffer i fremtiden. En af de ting, som der ikke er tvivl om er, at der ikke findes noget enkelt svar på de her spørgsmål, siger Katrine Hauge Smith, som på trods af det, absolut synes at publikationen er værd at læse.
– Det primære formål med publikationen er at bringe fakta ind i debatten om råstofmangel i byggeriet og give en nuanceret fremstilling af emnet suppleret med en række nøgletal, fortæller Katrine Hauge Smith.
De råstoffer, som publikationen diskuterer, er mineralske råstoffer i form af sand, grus, ler og kalk i Danmark.
– For at kunne svare på om der er råstofmangel i byggeriet, har vi brug for en grundig analyse af 3 fagområder – råstoffer, byggeri og byggeaffald. Selvom vi ikke i denne publikation giver en håndfast konklusion på emnet, så er de forskellige problemstillinger vi diskuterer igennem publikationen, ret interessante, siger Katrine Hauge Smith og fortsætter.
– Vores fælles naturressourcer er ikke ubegrænsede, og derfor er det vigtigt med en effektiv styring af den måde vi bruger vores ressourcer i byggeriet, også dem, der opstår som affald, når bygninger bliver renoveret eller revet ned. Helt aktuelt er det, hvis vi ser på FN’s verdensmål nr. 12, som netop handler om ansvarligt forbrug og produktion. Her er et delmål bl.a., at vi inden 2030 skal have en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer samt, at affaldsmængden skal reduceres og derfor har vi også brug for mere fokus på det her område, siger Katrine Hauge Smith.
Cirkulær tankegang og mangel på data
Selvom genbrug og genanvendelse af byggeaffald ikke kan erstatte al råstofindvinding, så kan det, ifølge Katrine Hauge Smith, reducere trækket på jomfruelige råstoffer. Cirkulær ressourceøkonomi i byggeriet er derfor en vigtig medspiller i forhold til at få en bæredygtig råstofindvinding.
– Der er mangel på valide data, der kan give et præcist indblik i, hvordan råstof- og affaldsstrømme skal styres i fremtiden. Og derfor er data noget af det vi skal have bedre styr på. Der mangler fx data om, hvor mange mineralske råstoffer, der reelt set er tilgængelige. Der er potentielt store mængder af mineralske råstoffer, men muligheden for indvinding afhænger af en prioritering af arealanvendelsen, forklarer Katrine Hauge Smith og tilføjer, at der også mangler data om, hvilke materialer Danmarks samlede bygningsmasse består af, samt hvornår og hvor de bliver tilgængelige som sekundære råstoffer enten ved nedrivning eller renovering.
Publikationen henvender sig til bygge- og nedrivningsbranchen, råstofbranchen samt affaldsbranchen, og Katrine Hauge Smith håber, at publikationen kan hjælpe med at sætte fokus på udfordringen, ikke mindst den om datamanglen, som også vil kræve samarbejde på tværs af brancher.
– Vi ser helt klart et behov for at bruge data og viden på tværs af råstofbranchen, byggebranchen samt affalds- og nedrivningsbranchen. Data om råstoffer, affaldsmængder og byggeriet er opgjort på forskellig vis, hvilke gør sammenligninger mellem de 3 områder svære, slutter Katrine Hauge Smith.
