Lever Masterplanen op til regeringens klimaaftale om 70 % reduktion af Co2 inden 2030

Enhedslisten tager nu initiativ til at de planer – visions- og handlingsplaner – som region Nordjylland arbejder med på de  forskellige sektorer i i regionen skal have klare målsætninger og screenes i forhold til Folketingets brede klimaaftale.

  • Startskuddet tager vi med Masterplanen for bæredygtig mobilitet som er på regionsrådets dagsorden på tirsdag d. 25.02.20.

Planen har en række visioner og konkrete handlingstiltag i forhold til fremtidig mobilitet i Nordjylland.

Desværre er analysen og vurderingen af om planen lever op til klimaaftalens målsætninger om 70% reduktion af Co2 inden 2030 og klimaneutralitet i 2050 ganske fraværende.

En af forklaringerne er selvfølgelig at klimaaftalen ikke var indgået i folketinget på det tidspunkt hvor masterplanen udarbejdes. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at vurderinger af planens konsekvenser for klimaet er aldeles fraværende. Det er vel også derfor, der satses så ensidigt på udvidelse af vejkapaciteten.

Men for at sikre at klima inddrages i fastlæggelsen af den nordjyske mobilitetstrategi, foreslår Enhedslisten, at der udarbejdes en screening af, om denne plan lever op til målsætningen om at sikre en reduktion i Co2 udslippet på 70% i 2030.

Forslaget fra Enhedslisten til regionsrådsmøde kan ses herunder

Yderligere oplysninger
Susanne Flydtkjær
Tlf.: 26 85 34 97


Ændringsforslag til punkt 13 masterplan for bæredygtig mobilitet i Nordjylland

Enhedslisten foreslår et nyt punkt 3 i indstillingen:

3.   “At der i 2020 laves en screening for masterplanen som belyser hvorledes planen lever op til regeringens klimaaftale målsætning om 70 % reduktion af Co2 i forhold til 1990 og det langsigtede mål om klima neutralitet i senest 2050.”

Begrundelse
I december 2019 blev der indgået en klimaaftale i blandt et stort bredt flertal af Folketingets partier. Målsætningen er 70% reduktion af Co2 i 2030 og klimaneutralitet senest i 2030.

Vi ved fra arbejdet med klimahandlingsplaner i regionens egen virksomheder at opsætning af faste konkrete regionale mål har været efterspurgt og ønsket i arbejdet med reducere Co2 udledningen. Derfor beslutter klima- og miljø udvalget på mødet i november 2019 – og senere forretningsudvalget i december 2019 at der igangsættes en proces med målsætninger for de lokale klimahandlingsplaner.

Vores forslag er at vi nu også tager initiativ til at klima screene og opsætter klima målsætninger for de planer vi udarbejder i regionen, så de lever op til klimaaftalens målsætninger. Også med henblik på at være styrende for igangsættelse og prioritering af initiativer og justeringer hen ad vejen for at sikre målopfyldelse.

Arbejdet kan ske enten i regionen eller måske i det administrative samarbejde – dele af det administrative samarbejde -mellem regionen nogle af de kommunale tekniske direktører, KKR, NT, BRN og Vejdirektoratet som har udarbejdet masterplanen.

Udkast til Masterplan – Region Nordjylland