Mød vores spidskandidat Flemming Larsen

Mit navn er Flemming Larsen. 53 år Bor i Nørager. Gift. Har 2 voksne børn, der begge er flyttet hjemmefra. Jeg er opvokset i Svendborg på Sydfyn. Flyttede til Nørager for 30 år siden.

Jeg er uddannet elektriker og installatør og har i de sidste 25 år været i sundhedsvæsenet. Jeg har tidligere arbejdet på Sygehuset i Farsø og er i dag ansat på Viborg Sygehus.

Har gennem en årrække været aktiv i forældrebestyrelser i Børnehaven og SFO i Nørager. Har altid være politisk interesseret specielt hvordan vi behandler udsatte samt flygtninge og indvandrere her i landet. Jeg går også meget op hvordan naturen har det, og så er jeg optaget af hvordan landbrugets udledning af kvælstof påvirker naturen.

Jeg har en særlig interesse for mennesker der er ramt af arbejdsløshed, sygdom og sorg. Jeg har oplevet alt for mange mennesker opleve, at havne i uværdige situationer. Jeg vil gøre op med de ”systemer” hvor mennesker puttes i kasser, de død og pine skal passe i.

Miljø, affald, genbrug, økologi og bæredygtighed har alt sammen min store interesse. Stod det til mig skal der være meget mere fokus på miljøet, hvordan vi håndterer affald. Vi skal gøre meget mere for at genbruge materialer. Vi skal tænke bæredygtigt når vi køber ind. Vi skal hæve mængden af økologi i vores institutioner. Vi skal satse meget på energi og bæredygtig renovering.

Jeg er også optaget af naturen. Vi skal sørge for at flere tidligere vådområder genoprettes. Mere skovrejsning. Vi skal i størst mulig udstrækning begrænse græsslåning langs grøftekanter og ved kommunens institutioner.