Vi vil gerne opfordre alle til at være med i kampen for ikke hensynsløst at råstofindvinde, blot fordi man kan. Kæmp kampen for at der også for børn og børnebørn skal være noget i jorden, når grus og sand bliver en mangelvare – og træ og genanvendelse ikke helt slår til.
Råstofindvinding kender ingen grænser i Nordjylland
Denne gang er det Gøttrup Sø og ikke mindst borgerne i området det går ud over. Kun Enhedslisten og SF stemte imod. Fremtiden bliver – når der forventeligt af samme flertal i regionsrådet – gives gravetilladelse til virksomheden Gøttrup Grusgrav, som har anmodet om at få området udlagt som graveområde – en dagligdag over sikkert ti år med larm og lastbilkørsel til gene for alle i området.
Indsigelse i forbindelse med planprocessen for Råstofplan 2020
Når det gælder indvinding af råstoffer, produktion og forbrug, arbejder Enhedslisten politisk for en produktion, der i mindst muligt omfang belaster miljø og klima under fremstilling, ved brug og ved bortskaffelse. Forestillingerne om et stadig større forbrug forstærker jagten på råstoffer. Det presser hensynet til mennesker og natur. Det ønsker Enhedslisten politisk skal ændres. Hensynet til mennesker, natur og lokalsamfundet skal styrkes og sikres.
Vil du påvirke “Råstofplan 2020” i Region Nordjylland?
Enhedslisten har i Regionsrådet stemt imod redegørelsen/debatoplægget – med den begrundelse at vi ikke kan stå inde for den linje, som præger debatoplægget.
Har du/i forslag til at der f.eks. tages graveområder ud af nuværende råstofplan – er det vigtigt at der meldes ind, senest den 14. september.