Indsigelse i forbindelse med planprocessen for Råstofplan 2020

Når det gælder indvinding af råstoffer, produktion og forbrug, arbejder Enhedslisten politisk for en produktion, der i mindst muligt omfang belaster miljø og klima under fremstilling, ved brug og ved bortskaffelse. Forestillingerne om et stadig større forbrug forstærker jagten på råstoffer. Det presser hensynet til mennesker og natur. Det ønsker Enhedslisten politisk skal ændres. Hensynet til mennesker, natur og lokalsamfundet skal styrkes og sikres.